NYHETER

Streamat release party med The Ghost of Paul Revere

Videopremiär: Ellen Sundberg: Total Darkness

Singel/videopremiär: Hege Brynildsen - The Old Man & The Rabbit

Videopremiär: Olin+ - Flickan och planeten

Arkivet

LIVE

Mer live

RECENSIONER

Bruce Springsteen - Letter to you

Elvis Presley - From Elvis in Nashville

Brennen Leigh - Prairie Love Letter

Cina Samuelson - Sing with Your Heart and Soul

Arkivet

ARTIKLAR

Who´s gonna fill their shoes - Captain Sukram

Who´s gonna fill their shoes: Thorleif Bratval

Who´s Gonna Fill Their Shoes: Johan Berggren

Americana-festival i Kristiansand

Arkivet

BÄST JUST NU

Bäst just nu enligt Magnus Östnäs

Bäst just nu enligt vibeke sjøvold

Bäst just nu enligt Henrik Göransson

Bäst just nu enligt Leo Friberg

Arkivet

Fruits Records er baseret i Genève, Schweiz og blev etableret i 2015 af fire musikere, der alle havde en brændende kærlighed til reggaemusikken som fællesnævner. De er alle en del af Najavibes-bandet, der blandt andet har spillet på albums og singler med så kendte jamaicanske topnavne som I Kong, The I-Twins, Oku Onuora, Samory I, Micah Shemaiah, Sylvan White, Cornell Campbell, Prince Alla, Lone Ranger, The Viceroys og The Inspirators.
Siden 1991 har det amerikanske reggae-distributionsselskab VP Records udsendt opsamlingsalbummet Strictly The Best og i år er man nået til nummer 60 i rækken.
Lee 'Scratch' Perry behøver ingen nærmere præsentation; Han var manden der for alvor satte gang i Bob Marley, Peter Tosh og Bunny Wailers karrierer gennem det eminente Soul Rebel-album fra 1970 – længe før Chris Blackwell fra Island Records kastede sin kærlighed på de tre Wailers-drenge fra Trench Town.
Med en befolkning på små tre millioner er det imponerende at Jamaica vedvarende er i stand til at producere nye sangere, der kan gøre sig i internationale sammenhænge.
Tilbage i 2011 udsendte den svensk/armenske reggaesanger Ras Teo albummet Show I The Way på Forward Bound 721 Records, der i den digitale udgave bød på 14 numre, der alle var gennemsyret af velsignelser og lovprisninger til Jah Rastafari – fremført med sjæl og indlevelse af sangeren med den jagende stemme. Numre som Show I The Way, Togetherness, Jah Jah Come, Jah Lion, Oh Jah, Be A Dread og Give Thanks & Praises var alle stærke vidnesbyrd herpå. Albummet var roots reggae af den mere traditionelle slags optaget live i studiet og med en oplagt blæsersektion helt fremme i lydbilledet.
’Mr. Burrell’, ’Fatis’ eller ’Fatis Burrell’ er primært de navne Kareem Burrell anvender, når han omtaler sin far, der døde i 2011. Philip ’Fatis’ Burrell var en af de mest succesrige producere fra Jamaica og manden bag så store navne som Sizzla og Luciano. Med sin død efterlod Fatis sig en søn og en stor stak revox-masterbånd, heriblandt en del ikke udgivet musik med nogle af reggae- og dancehallmusikkens største navne.
Beres Hammond - Never Ending
(VP Records / Harmony House)
Reggaecrooner Beres Hammond skinner igennem på nyt suverænt album, der måske er hans bedste gennem tiderne. A must have!
‘You have one chance and one minute’, sagde den jamaicanske bassist Robbie Shakespeare , da han for et par år siden blev opsøgt af den svenske sanger Junior Natural på en parkeringsplads i Kingston, Jamaica.
Sangene til Reggae Lovers-serien er efterhånden blevet en fast bestanddel af reggae repertoiret for amerikanske VP Records, der i dag er verdens førende reggae distributionsselskab.
På trods af navnet så har det engelske pladeselskab Soul Jazz Records trofast gennem årene portrætteret den jamaicanske reggaescene fra tidlig ska’, rocksteady til den mere etablerede roots reggae.
Den legendariske jamaicanske roots trio Culture udgav deres banebrydende debut album Two Sevens Clash for 40 år siden og dette fejres nu med udsendelsen af en udvidet udgave af det oprindelige album.
Det britiske roots reggaeband Black Roots har på den netop udsendte EP I Believe remixet et af gruppens tidligere udsendte numre fra albummet On The Ground fra 2013 og præsenterer nummeret i fire forskellige versioner, heraf i en såkaldt extended version og dub. Tre af versionerne byder tillige på gæsteoptræden med sangeren Jah Garvey og en enkelt med MC Bugsy , der er kendt som en af britisk reggaes hurtigste deejays. Ligesom Black Roots stammer de også fra St. Pauls i Bristol.
Med sit arbejde som fast studiemusiker i de legendariske studier Studio One, Dynamic, Channel One og Harry J’s i Kingston har Jackie Mittoo med sit innovative og sublime keyboard spil uden tvivl markeret sig som en af de mest betydningsfulde musikere inden for udviklingen af reggaemusikken.
Flere musikanmeldere har siden den originale udgivelse i 1974 ratet sanger og producer Keith Hudsons Pick A Dub som et af de bedste dub albums gennem tiderne, heriblandt forfatter John Savage, der i bogen England’s Dreaming kaldte albummet for det bedste dub album nogensinde. Det engelske Blood & Fire genoplivede albummet i 1994 og genudsendte det for længst udsolgte album på CD og nu har VP Records gjort dem kunststykket efter ved at genudsende albummet på dobbelt vinyl og CD.
Rambuk består af fem garvede musikere, der for de flestes vedkommende har deres rødder i det hedengangne odenseanske reggae-band Ramgoats. Navneskiftet opstod i forbindelse med at gruppen gik fra at skrive og synge på engelsk til dansk for nogle år siden, men det til trods så er det først nu, at bandet med albummet Koks I Kolonihaven debuterer under navnet Rambuk. I gennem årene har bandets musikalske udgangspunkt hovedsageligt været reggae i forskellige afskygninger, men debutalbummet dog ikke ren reggae, selvom de på albummet vælger at kalde det for dansk-chop, hvor ordet chop stammer fra reggaemusikken og markerer rytmeguitarens betoning på andet og fjerde taktslag.