Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Blandade Artister
83 Riddim
(Greensleeves Records)

Den koncertaktuelle reggaesanger Freddie McGregor har i den grad formået at viderebringe reggaearven til sine sønner, der med stor succes både er kendt som producere og sangere. En af disse sønner hedder Kemar ’DJ Flava’ McGregor og er kendt som manden der producerede Triumphant rytmen sidste år. Han har sit eget pladeselskab i Kingston kaldet No Doubt Records og bruger sin fars Big Ship Studio som den musikalske platform. Hans seneste rytme hedder 83, der i sit brug af akkustiske instrumenter, percussions og traditionelle kette drums minder en hel del om forgængeren. Queen Ifrica er bedst på rytmen med nummeret Daddy, der modigt berører et meget tabubelagt og kontroversielt emne på Jamaica nemlig incest mellem far og datter. Desuden byder albummet på Richie Spices bedste nummer i 2007, nemlig Ano Mi Dat der indleder CDens i alt 14 numre. Endvidere rummer CDen fine numre med flere af de største navne indenfor reggaegenren med Chuck Fender, Turbulence, Warrior King, Natural Black og Lutan Fyah i spidsen samt den nødvendige dub på rytmen, der sikkert vil glæde alle mix interesserede reggae fans og sound systems.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.