Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Various
Songs For Reggae Lovers 6
(VP Records)

Sangene til Reggae Lovers-serien er efterhånden blevet en fast bestanddel af reggae repertoiret for amerikanske VP Records, der i dag er verdens førende reggae distributionsselskab.

Den første udgave i serien så dagens lys tilbage i januar måned 2008 og nu er Volume 6 i serien klar.

Sangene på Songs For Reggae Lovers Vol. 6, retter sig mod hjertet med 30 reggaehits og romantiske kærlighedsduetter fra sande reggaegiganter inden for reggae musikken.

Her er der genhør med den allestedsnærværende Sean Paul, der i duetten I’m Still In Love With You med Sasha sætter reggaerytmen klart og tydeligt. Shaggy og Lady Saw krydrer tingene yderligere med Love Is Strange, mens engelske Maxi Priest og Delarose sparker det hele i gang med det smukke tilbagelænede Your Love To Me, der er dobbeltalbummets indledningsnummer. Albummet rummer såvel nye som gamle numre og reggaestjernerne står i kø for at give deres bidrag på de bløde lovers rock reggae rytmer, heriblandt Damian Marley, Barrington Levy, Gyptian, Beres Hammond, Marcia Griffiths, Christoffer Martin, Freddie McGregor, Jah Cure, Gregory Isaacs, Frankie Paul og mange flere.

Produktionen er lagt i hænderne på så kendte navne som King Jammys, Steelie & Cleavie, Clive Hunt, Donovan Germain, Augustus ’Gussie’ Clarke og Philip ’Fattis’ Burrell, så heller ikke her er der gået på kompromis.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.