Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Rambuk
Koks I Kolonihaven
(1st Time Records)

Rambuk består af fem garvede musikere, der for de flestes vedkommende har deres rødder i det hedengangne odenseanske reggae-band Ramgoats. Navneskiftet opstod i forbindelse med at gruppen gik fra at skrive og synge på engelsk til dansk for nogle år siden, men det til trods så er det først nu, at bandet med albummet Koks I Kolonihaven debuterer under navnet Rambuk. I gennem årene har bandets musikalske udgangspunkt hovedsageligt været reggae i forskellige afskygninger, men debutalbummet dog ikke ren reggae, selvom de på albummet vælger at kalde det for dansk-chop, hvor ordet chop stammer fra reggaemusikken og markerer rytmeguitarens betoning på andet og fjerde taktslag.

Albummet er umiddelbart svært at kategorisere, da det er en hybrid af forskellige stilarter, hvor både roots reggae, ska, rock, rhythm og blues presser sig på. Især forsanger Ole Friis bidrager til at bringe både blues og rock ind i lydbilledet, hvilket i sær kommer til udtryk på numre som Planeten og Ingen Siger Noget. Medlemmerne i Rambuk har selv skrevet albummets 11skæringer med enkelte afstikkere til Kim Larsen/Franz Beckerlees Hvorfor er der aldrig nogen der tør ta’ en chance og Thøger Olesen/Bjarne Cæsar Rasmussens Storkespringvandet og fremføres alle på dansk. Tekstmæssigt omhandler numrene flere af tidens problemer såsom Blå Blink, der beskriver den uro de stigende antal drab i bandemiljøet fører med sig i befolkningen og Sikke En Nar, der afspejler misbrugsproblematikker.

Flere af numrene har tillige klare politiske undertoner ligesom kunstneren Tony Grigorious i et grafisk satireunivers har skabt coveret til albummet, der blandt andet portrætterer Lars Løkke Rasmussen og flere andre politikere foran et lille kolonihavehus, hvor alt tilsyneladende ikke er som det burde være. Albummet er skrevet, indspillet og mikset i Nougathulen 5000 C af bandet selv og masteret hos ET Mastering i Aarhus.

Albummet fås både i en digital og en vinyl udgave og sidstnævnte kan købes hos www.recordpusher.com

/Henrik Bæk

Lyssna på Spotify


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.