Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Alborosie
Freedom & Fyah
(VP Records)

I midten af 1990erne besluttede den Sicilianske reggaesanger, multiinstrumentalist og producer Alborosie at flytte permanent til Jamaica. Årsagen var, som Alborosie for nylig fortalte i et interview til undertegnede, at ’hvis du vil adapte til den jamaicanske vibe – både musikalsk og kulturelt, så kræver det at du bor der. Du kan ikke blot flyve ind fra Europa og så hjem igen bagefter’.

Alborosie gik med andre ord all-in og resultatet kan høres på det nye album Freedom & Fyah, der uden sidestykke er hans bedste album til dato. Albummet rummer 11 sprøde roots reggae tunes og et enkelt dancehall inspireret nummer, alle produceret og indspillet i hans eget Shengen Studio i Kingston, bortset fra Carry On, der er produceret af en reggaeøens bedste nye producere Winta James, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med Damian JR. Gong Marley og Chronixx.

I lighed med de tidligere albums er det Albo selv, der spiller samtlige instrumenter bortset fra blæsersektionen, hvor han har ’købt’ sig til de rette studiemusikere og som altid går Albo ikke på kompromis med kvaliteten eller alvoren i teksterne.

På numrene Cry (For My People) og Can’t Cool formaner Albo således til fred mellem Kingstons unge kriminelle, på Fly420 hyldes den euforiserende urt kaldet ganja i en glad duet med sangerinden Sugus, der også medvirker på det afsluttende Zion Youth, der perfekt runder albummet af med opfordringen om at sætte ild til Babylon og fordele goderne mere retfærdigt. Nummeret citerer for øvrigt Gargamel Buju Banton med ordene: it’s a competetive world for low budget people, spending higher than their income’.

Protoje medvirker på det tilbagelænede Strolling, der handler om dommedag og den dag, hvor samtlige raster kommer til byen for at afsige den endelige dom. Bob Marleys søn Ky-Mani medvirker på den lettere poppede kærlighedssang Life To Me - tilsat et strejf af producerparret Sly & Robbies karakteristiske Taxi sound.

Der bydes på vaskeægte rubadub reggae anno 1980 på Everything, hvor Albo genbruger den afdøde trommeslager Style Scotts og Roots Radics backdrop beat – ren old school og guf for øregangene og et must have for alle reggaefans.

/Henrik Bæk

Lyssna på Spotify


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.