Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Blandade Artister
Reggae Gold 2006
(VP Records)

Sommeren i år har været varm og solbeskinnet. Men også musikalsk har sommeren været varm. Sommerens bedste opsamlingsalbum indenfor den jamaicanske dancehall musik er så uden tvivl VP Records traditionsrige Reggae Gold, der i årets udgave byder på ikke mindre end 18 af de absolut bedste skæringer, dancehall musikken har budt på det sidste halve år.

Albummet starter ud med Sean Pauls superhit »Temperature«, der har ligget nummer 1 på Billboards eftertragtede Top 200. CDen fortsætter med stærke numre med Busy Signal i »Step Out« og Capleton i hans bedste nummer i længere tid »Toppa Ting« produceret af Donovan Bennet for Don Corleone Productions.

Der er heldigvis også fundet plads til en række andre meget store dancehall hits, heriblandt L.O.C.s vanvittige »Ring Ding Ding«’ samt den fremadstormende Ding Dong med det kendte »Badman Forward, Badman Pull Up«. Tony Matterhorn giver sit »Dutty Wine«, der i de seneste uger har ligget nummer 1 på BBCs kendte Dancehall Splurt Top 10.

Navne som T.O.K., Voicemail, Assassin, Elephant Man og Macka Diaomnd fuldender albummets 12 hæsblæsende dancehall numre.

På den lidt mere stille front er der et glædeligt genhør med Richie Spices »Youth Dem Cold« og Tanya Stephens smukke »These Streets« fra hendes kommende album. CDen rummer også en bonus disc med live performances med Ding Dong, T.O.K. og Assassin samt live footage fra VP Records release party i New York. Et must have.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.