Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Blandade Artister
The Biggest Reggae One Drop Anthems 2005
(Greensleeves Records)

Greenslevees Records med base i England har virkelig gjort sig umage denne måned med ikke mindre end to suveræne udgivelser. Udover debutalbummet »Hail The King« med den nye stjerne på reggaehimlen Fantan Mojah har selskabet nu udsendt det dobbelte CD album »The Biggest Reggae One Drop Anthems 2005«.

Efter selskabet for nogle år siden udsendte Morgan Heritages »One Calling« har Greensleeves ikke beskæftiget sig med roots området, selvom de ellers tidligere har haft mange traditioner indenfor dette område. Årsagen til at de valgte at droppe disse udgivelser var, at de påstod der ikke længere var et marked herfor i Europa og i stedet valgte de at satse på dancehall genren med deres Greensleeves Rhythm Series og opsamlingsalbummene »Ragga Ragga Ragga« og »The Biggest Dancehall Anthems«.

Men med den seneste udvikling i branchen så har de åbenbart skiftet mening
- og heldigvis for det. »The Biggest Reggae One Drop Anthems 2005« tager nemlig afsæt i den roots revival reggae musikken har oplevet de seneste år og indeholder ikke mindre end 40 af de bedste numre på en dobbelt CD fordelt med 20 numre på hver CD.

Man kunne med rette kalde CDen 'Best Of'
idet den indeholder nogle af de vigtigste numre, der har toppet alverdens reggae chart igennem det meste af året. Her er genhør med Anthony Cruz & Buju Bantons uimodståelige »Place To Bloody«, det smukke »Home & Away« med Norrisman, Fantan Mojahs chartbusters »Hungry« og »Hail The King«, Perfect med »Handcart Bwoy, Heros 'In De Ghetto« samt Richie Spices glimrende »Operation Kingfish«. Den fængslede Jah Cure medvirker med ikke mindre end syv numre, så det er åbenbart ingen hindring for produktiviteten at sidde i fængsel på Jamaica. »Longing For« er hans mest kendte nummer og er selvfølgelig at finde på CDen sammen med andre fine numre som »Love Is«, »The Sound« og det fantastiske »Jamaica«, der er den smukkeste hyldest til reggae øen, som jeg har hørt. Mange af de mest populære rytmer indenfor »the conscious wave of one drop roots reggae« er repræsenteret her, så albummet kan på det varmeste anbefales.

På selskabets hjemmeside www.greensleeves.net kan man lytte til et 28 minutters langt mix af 20 af CDens numre mixet sammen af Silver Star fra BBC 1Extra.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.